Jane Larsen

Sund & Vel

Sygeplejerske Jane Lausten
Holistisk massageterapeut og kraniosakralterapeut
 
Døvlingvej 1, 9700 Brønderslev
Tlf. 29 40 62 64 - www.sundogvel.nu - jane@sundogvel.nu


Velvære
kender
ingen
alder

Behandling

Behandlingsformerne

Kraniosakral terapi (KST) er en meget blid og nænsom form for massage, hvor der bruges meget lette tryk (ca.5 gram).
Under en behandling kun med KST arbejder jeg en del på hovedet, da behandlingen retter sig mod centralnervesystemet. Dette består af hjernen og rygmarven, som afgrænses af kraniet og korsbenet (sacrum) - heraf navnet kraniosakral.
Med meget lette tryk kan jeg mærke musklernes spændingstilstand og herefter afspænde musklerne. På den måde forcerer jeg ikke noget, da kroppen kun gør det, den selv er parat til, og som der er brug for.

kraniosakral079

Den holistiske massageterapi er mere faste massagegreb, hvor jeg løsner musklerne både på langs og på tværs af muskelfibrene. En låst muskel kan også løsnes ved blot at "låse den op" ved hjælp at musklens triggerpunkt.

massage051

Ved denne terapiform tænkes også over, om muskelspændingerne er opstået pga. vitamin- eller mineralmangel, oversyring af bindevævet, gamle skader, dårlige arbejdsstillinger, ubalancer i mave-tarm floraen og meget andet.


Ved at arbejde med musklerne og på kranie og korsben sikres rygmarvsvæsken, muskelvæv og bindevæv fri passage så næringstilførsel og affaldsfjernelse kan blive optimal. Så kroppen på den måde sikres de bedste betingelser for at blive selvhelbredende.

Under behandlingen bliver klienten meget afslappet og afspændt - ofte så meget, at han/hun falder i en let søvn. Der hvor man befinder sig mellem vågen tilstand og den dybe søvn.

Behandling af voksne

En behandling / massage af voksne varer ca. 1½ time.

Før behandlingen går i gang snakker vi sammen om diverse symptomer / problemer, og jeg ser evt. på klienten, der kun er iført undertøj, for at danne mig et indtryk af kroppens holdning og eventuelle skævheder.

Efter behandlingen snakker vi om oplevelsen og de forandringer, han/hun kan mærke i sin krop.

Behandling af gravide

En behandling af en gravid kvinde foregår som beskrevet under behandling af voksne.

Men når en gravid kvinde får behandling, bliver hun også meget afslappet, hvilket barnet kan mærke og lide. Er hun langt henne i graviditeten kan man se, hvordan barnet bliver livligt og sparker rundt.

En behandling med kraniosakral terapi kan på ingen måder skade mor og barn. Tværtimod er det ofte en meget positiv oplevelse.

Behandling af børn

En børnebehandling varer ca. ¾ - 1 time afhængig af barnets alder. Jo yngre des kortere tid.

Før behandlingen bruger jeg ekstra tid på at gøre barnet tryg ved situationen og på at forklare, hvad der skal ske.
Jeg ser på barnet, der er i undertøj, for at danne mig et indtryk af barnets holdning og eventuelle skævheder. Jeg bruger også tid på at forklare både barn og forælder, hvad jeg ser.

Under selve behandlingen bliver mange forældre overraskede over, at barnet er i stand til at ligge stille så længe, men børnene nyder også at blive godt afslappede.

Bliver spædbarnet eller det lille barn uroligt eller ked af det før eller under en behandling, kan mor eller far komme op på briksen med barnet på maven, og så behandler jeg på den voksne.

© 2011-18 Sund & Vel v/ Jane Lausten